Skøjteløb i Central Park

Wollman rink (southwest view)

Vil du have en anderledes oplevelse i New York – Så kan du løbe på skøjter i Central Park!

Er du vej til New York til vinter? Så gør det samme som tusindvis af andre entusiaster – løb på skøjter i smukke Central Park! Endelig er vintersæsonen over os igen og hvor er den længe ventet af både Newyorkere og alle turisterne inklusiv mig selv!

Skøjteløb i Central Parks sø har man gjort lige siden parken åbnede i 1858.

Wollman Ice Skating Rink Havde åbningspremiere i 1950 og har efterfølgende haft åben år efter år fra november til marts.

Selv følte jeg mig lidt som Bambi på glatis efter at jeg fik snøret de lejede skøjter på og gled ud blandt alle de andre på den store is… Men snart kunne kroppen huske skøjterne fra skoletiden og jeg kunne snart både lave piruetter og hop (nå ja, de fleste efterfulgt af ufrivillige pladask på isen…)! Fantastisk sjovt var det i hvert fald og hele familien nød hvert sekund – og hvem ville ikke gøre det med den utrolige udsigt over Manhattans Skyline. Jeg må indrømme det næsten føltes som at være med i en film…

Næste gang bliver det helt sikkert om aftenen, så vi kan opleve de millioner af glitrende lys…

Her kan du bestille din egen billet til Wollman Rink: NewYorkBilletter.dk

Central Park New York

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *